lørdag den 19. oktober 2013

Haloween i Tivoli

Så har jeg været i Tivoli sammen med mor, Helle og Freja.
Det var en rigtig hyggelig dag, hvor jeg fik hilst på en masse hekse, Pjerrot, Rasmus Klump og selveste Tivoligarden.
Vejret var fantastisk og jeg ville gerne blive derinde i mange timer. Jeg var i super humør og selvom der var mange mennesker derinde, var jeg fyldt med tålmodighed. Vi spiste frokost derinde og i løbet af eftermiddagen fik vi pandekager :-)
Glæder mig til de pynter op til jul. Så tror jeg at mor og jeg skal derind igen :-)

onsdag den 2. oktober 2013

17 år

I dag bliver jeg 17 år. Jeg har holdt en fridag og har haft gæster fra skolen. Min mor havde lavet lækkert kagebord og inden de kørte tilbage til skolen, så fik de lidt mad. 
Jeg har hygget med min mor hele dagen. Tror hun var glad for, at familien ikke kom her til aften. Vi har jo holdt fødselsdag for dem alle 😀
Jeg glæder mig til at komme i skole igen i morgen. Jeg har fået mange hilsner på facebook...gennem min mor og det er jeg rigtig glad for. Men den bedste hilsen jeg fik var fra Tom Duke Box. Han er altså bare den bedste. Nu er der kun 12 måneder til jeg bliver 18 og i de måneder kommer der nok til at ske meget herhjemme. Men det tager vi som det kommer😊

lørdag den 7. september 2013

fredag den 6. september 2013

Hasmark Strand Camping


Nu er vi på familieweekend med UniqueDanmark. Det blev lidt for meget for mig, men jeg har hygget mig inde i hytten, mens de andre lavede snobrød. Tak til Karina, som gad at lave et til mig... Så slap jeg for at få røgen i hovedet 😀
Jeg ville ikke gå i seng selvom jeg var meget træt.... Min mor skulle være ved mig .... Og da hun sad ved min side, faldt jeg omkuld med det samme. Glæder mig til i morgen... Der skal vi danse 😊
Fik lige besøg af Lauras hund. Den var sød.... Tror også at den kunne lide mig lidt :-)

lørdag den 24. august 2013

Frida

Ja, så har vi været hundepassere her i weekenden. Det er gået super godt. Vi har alle været med til at lufte og lege med Frida. Det har været en god weekend 😊


lørdag den 10. august 2013

Nyt kapitel 😊

Så har Jonas haft sidste dag på Espelunden (klubben).
Vi havde bagt kager til alle de unge mennesker, som var der og vi fik sagt pænt farvel til personalet.
Jonas starter på Maglemosen på mandag og dermed er han i gang med STU ( Speciel tilrettelagt undervisning)
Han skal gå derude de næste 3 år.


tirsdag den 30. juli 2013

Langelands festival


Så er jeg kommet hjem fra Langeland. En uge med dejlig musik og glade mennesker. Vi lå i campingvogn på handicapcamp'en. Det var 11. Gang jeg var der med min familie.
Jeg havde Line med som hjælper. Vi griner rigtig meget når vi er sammen. Hun var med mig oppe og høre musik mange gange. Jeg så også min mor og Karina spille et spil, hvor de stod og smed bordtennisbolde i de andres drikkevarer....griner. Tror det hed beer pong 😊
Jeg hørte en masse god musik og fik taget billeder med nogle af de kendte. Jeg er nok mest glad for billedet, hvor jeg står sammen med Tom Duke. Jeg elsker hans måde at være på. Han kan ikke se mig og jeg kan ikke tale med ham. Vi er squ et kønt par:-)
Vi kom hjem søndag og der var mor lidt træt. Men hun fik dog vasket al vores tøj, så jeg kunne komme hjem til min far mandag. 
Billederne er fra Langelands Festivalen 2013